Parsamtaler
Parsamtaler hos DIN VÆKST
Nøglen til at genoplive et forhold eller forebygge en skilsmisse, er efter min mening ikke at kigge på konflikterne, men hvordan man er over for hinanden i det daglige, altså når man ikke skændes. Man kan bære over med meget i konfliktsituationer, hvis man føler man i det daglige har et fælles grundsyn og føler sig elsket. Derfor vil kernen i en parsamtale handle om hvordan får skabt et trygt rum og at kommunikere med nysgerrighed og anerkendelse. Dette kan genskabe eller fastholde et lykkeligt ægteskab, hvor I ikke bare enes, men støtter hinandens håb og drømme og oplever en følelse af mening i jeres samliv.
Er man nået dertil, hvor man oplever skilsmisse som eneste udvej, er parsamtaler også en god investering. Hvis man har sit helbred eller sine børns trivsel for øje, kan en fredelig skilsmisse være bedre end et krigerisk ægteskab. Men desværre er skilsmisser sjældent
fredelige. Den gensidige fjendtlighed fortsætter normalt efter parret er gået fra hinanden. Parsamtaler med fokus på hvordan I kan samarbejde om jeres stadig fælles omdrejningspunkt: Børnene. Dette er vigtigt, så børnene ikke ender som tabere i forældrenes konflikt.
Jeg bruger min specialiserede viden inden for enneagrammet, til at spotte typemønstre og hvordan de spiller sammen i parforholdet.


Dette kombinerer jeg med forskellige teorier, men særligt er jeg inspireret af psykologparret Julie og John Gottman, der baserer deres tilgang på solid og banebrydende forskning inden for feltet. Jeg er også trænet og underviser på vores psykoterapeutiske institut “Danmarks Enneagramskole i IMAGO-terapi.
Det bedste udgangspunkt for parsamtaler er selvfølgelig, at begge parter er indstillede på at arbejde med parforholdet, og er en af jer i tvivl, kan I starte med en afklarende motivationssamtale. Mange vælger også at supplere parsamtalerne med individuelle forløb, hvor man kan arbejde sig igennem gamle mønstre der krydser relationen. Ring nu til en uforpligtende snak om, hvordan vi skruer et forløb sammen.